Med tunge hjerter trak gruppen sig tilbage til en lille jagthytte ikke langt fra hydraoverfaldet. Der tilbragte de natten og næste dag måtte de afgøre hvad de ville gøre. Valget faldt på at fortsætte til Vraath Keep og se hvad gruppen kunne stille op der.
Vraath Keep's borgruin blev fundet uden de store problemer, men mod forventning var der helt stille. Gruppens første tiltag var at undersøge gartnerhytten lige udenfor borgen - en faldefærdig hytte omgivet af en for længst tilgroet have. Hytten faldt dog også sammen da September gik ind i den - og det med et gevaldigt spetakel. Denne støj vækkede så borgruinens beboere for kort tid efter kom et par worgryttere ud som tog en hurtig tur omkring borgruinen og vendte så tilbage til borgens indre. Gruppen havde nået at gemme sig og slap derfor for at blive opdaget.
Kort tid efter, da borgruinen igen åndede fred og ro, sneg gruppen sig ind. De fandt worgrytterne samt en goblinløs gammel worg-kending i stalden. De blev uskadeliggjort gennem to indgang, døren og et hul i muren. Den gamle worg-kending slap væk med pelsen i behold - mest af gruppens nåde da den overhovedet ikke var interesseret i at slås.
Lidt efter lidt indtog gruppen så borgruinen. En udstoppet owlbear i et mørkt rum var årsag til lidt forvirring. Det var en manticore, der boede på borgen også - men den valgte altså at flyve sin vej uden at slås, hvilket gruppen på daværende tidspunkt var glade for.
En minotaur og en del hobgoblins måtte lade livet før gruppen stod ansigt til ansigt med Ormeherre Koth, en mandlig Bugbear som viste sig at være sorcerer. Han voldte lidt problemer og gruppen fik ham kun i sidste øjeblik før han slap væk.
Da gruppen vendte tilbage til jagthytten var stemningen kun marginal bedre. Pem's død trykkede stemningen, men gruppen valgte at begive sig tilbage til Drellin's Færgeby. På vejen kom de forbi stedet hvor hydraen tidligere havde ædt Pem og der fandt de hydraen død, mens manticoren spiste løs. Manticoren var såret men det var alligevel en hård kamp. Under liget af hydraen fandt gruppen er hest og klemt fast under den døde hest's hals var en levende kvinde, som havde skreget op et par gange under kampen. Hun viste sig at være søsteren til den bondeknøs som gruppen tidligere havde befriet - under en transaktion mellem en mystisk kutteklædt person og medlemmer af Horden.
Inde i maven på hydraen blev der fundet nok rester af Pem til at September kunne kalde ham tilbage til livet ved hjælp af den stav som gruppen havde fundet i borgruinens kælder.
Gruppen kom nu i tanke om at de havde sendt bondeknøsen over til Jorr's hytte, hvor han stadig var. Gruppen hentede ham og tog søsteren med - og genforeningen mellem de to var hjerteskærende.
Gruppen fandt et kort på Koth's kontor som fortalte om en planlagt fremrykning gennem dalen. Kortet fortalte i brutal stil om hvordan Den Røde Hånd ville rejse langs med Morgenvejen og indtage småbyerne på vejen og hvad der skulle ske af ubehageligheder for beboerne. Den viste også Cinder Hill som rally point for hæren og viste Kraniekløftbroen hvor et væsen ved navn "Ozyrrendion" vogter til hæren havde passeret. Koth's base - borgruinen - var også tegnet ind, ligesom Drellin's Færgeby som ville blive angrebet på 5. dag. Et spørgsmål var skrevet: "Kan vi bruge dværgebroen?"
I kælderen på borgruinen, længst nede gennem en skjult dør, fandt gruppen Amery Vraath's skelet, der dog ikke rørte på sig. Hans skat blev også fundet, heriblandt en kæmpestor(huge) +1 spiked gauntlet der ikke blev mindre af at nogen fra gruppen tog den på - samt skødet til borgruinen. Borgruinen har i øvrigt ingen kendte arvinger.
I har følgende opgaver:
Det store spørgsmål er om I vil advare byen først eller gå mod Kraniekløftbroen for at være sikker på at komme før Horden.